NASAs Kepler-satellit blev lørdag den 7. marts, klokken 04:49:57.465, sendt sikkert op fra Cape Canaveral med en Delta II-raket. Mandag den 9. marts klokken halv seks passerede satellitten månen, og den vil nu fortsætte med at sagte agterud i forhold til Jorden i deres rejse rundt om Solen.
Test, test og atter tests
Kepler er nu i den fase af missionen, der hedder commissioning, som er en fase, hvor ingeniørerne arbejder med at teste alle dele af satellitten, før den skal begynde at lave rigtige videnskabelige observationer.
Commissioning-fasen vil vare indtil starten af maj. Derfra kan vi videnskabsfolk starte med at foretage de rigtige videnskabelige observationer.
Kepler har indtil nu klaret alle de tests, som ingeniørerne har udsat den for, med bravur. Således har man prøvet at dreje Keplers store antenne mod Jorden for at øve sig i at sende data mellem satellitten og Jorden.
Man har også taget de første billeder med det store kamera. Disse billeder er dog relativt kedelige, da man endnu ikke har taget det støvdække af, som sidder foran teleskopet, således at dets følsomme optik ikke blev skadet under opsendelsen.
Faktisk vil man ikke tage støvdækket før sidst i marts, for når det først er taget af, kan det ikke sættes på igen. Derfor bruger ingeniørerne nu den første tid på at lære, hvordan kameraet opfører sig, når der ikke kommer lys ind i det.
Mens vi venter
Som sagt vil Kepler først begynde at lave rigtige videnskabelige observationer i starten af maj. De videnskabelige observationer vil blive udført i klumper af tre måneder ad gangen, og den umiddelbare plan er, at vi videnskabsfolk vil modtage observationerne to måneder efter, at de er blevet downloadet fra satellitten.
Summa summarum sidder vi nok med de første videnskabelige observationer på computeren engang i oktober. Man håber, at de første videnskabelige opdagelser kan offentliggøres op mod jul 2009.
I mellemtiden er vi i fuld gang med at gøre os klar til at modtage observationerne. Omkring Kepler er der blevet samlet et team af små 300 internationale videnskabsfolk, der alle skal arbejde med at studere stjernesvingninger i de stjerner, som Kepler skal observere.
Endvidere har vi aldrig prøvet at skulle analysere så mange og så nøjagtige observationer, som Kepler skal levere. Der ligger derfor en anselig opgave i at skulle søge for, at alle observationer bliver fordelt til de rigtige videnskabsfolk, og at alle stjerner bliver analyseret.
For slet ikke at tale om, hvem der skal skrive de prestigefyldte videnskabelige artikler, og hvem der skal stå som forfatter på dem.
Tyvstart
Selvom vi altså først vil modtage rigtige videnskabelige observationer i oktober, så regner vi faktisk med at se de første observationer henover sommeren. Ingeniørerne vil nemlig også forsøge at lege videnskabsfolk og lave en uges observationer af rigtige stjerner under commissioning-fasen.
Godt nok er en uges observationer ikke rigtig nok til at finde små planeter omkring andre stjerner og se svingninger i stjerner magen til vores egen Sol, men vi kan bruge observationerne til at forberede de analyser, vi skal lave af de rigtige videnskabelige observationer.
Endvidere kan de observationer, der bliver lavet under commissioning-fasen, også bruges til at studere andre fysiske processer i stjerner - f.eks. konvektion.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
