Den skal første gang holdes den 30 juni, der er 107 årsdagen for hændelsen i Tunguska i Sibirien 1908, hvor et stort meteor fik væltet træerne i et skovområde på størrelse med Sjælland.
Der skete ikke de store skader ved dette nedslag, men det var rent held, fordi Tunguska er et særdeles øde område. Men lige siden har man set Tunguska begivenheden som et varsel om, hvad der kan ske.
Astronomisk set var Tunguska meteoret endda ikke særlig stort, med en anslået diameter på 50-100 meter.
Da det eksploderede i atmosfæren over Tunguska var det med en sprængkraft på 10-15 megaton TNT, svarende til omkring 1000 Hiroshimabomber. Var nedslaget sket over en storby, var den blevet udslettet.
Siden da er vi blevet mindet om, at truslen fra asteroiderne er ganske alvorlig. I februar 1947 blev Sibirien igen ramt af et stort meteor, men heldigvis skete det også denne gang i et meget øde område.
Senere blev mange ton meteorrester fundet i et stort område i Sikhote-Alin bjergene nordøst for Vladivostok.
Så sent som 15 februar 2013 eksploderede et stort meteor 30 km over byen Chelyabinsk i Rusland. Det var heldigvis langt mindre end Tunguska meteoret, med en anslået vægt på omkring 12.000 ton og en diameter på over 20 meter.
Eksplosionen havde en styrke på en halv megaton TNT, svarende til omkring 30 Hiroshima bomber. Da eksplosionen skete i så stor højde var skaderne på byen begrænsede.
Men masser af vinduer blev knust og omkring 1500 mennesker blev såret af glassplinter og i nogle tilfælde blændet af lyset fra ildkuglen. Omkring 20 fik hvad der minder om en svær solskoldning på grund af det meget intense lys fra ildkuglen.
Asteroidedagen
Med disse erfaringer er det ikke mærkeligt, at man begynder at tage truslen fra asteroiderne alvorligt. Derfor blev asteroidedagen officielt annonceret på en pressekonference den 3 december 2014 på Science Museum i London.
De tre initiativtagere er den engelske ”Kongelige astronom” og tidligere præsident for Royal Society, kosmologen Lord Martin Rees, Astrofysiker og guitarist i Rockbandet Queens, Brian May samt filmmanden Grigorij Richters, der netop har produceret filmen 51 grader nord om virkningerne af et nedslag.
Det er vægtige navne, og Asteroid day er også blevet vel modtaget af videnskabsmænd verden over. På kort tid havde over 100 forskere, astronauter, kunstnere og andre underskrevet en deklaration om truslen fra rummet. Hovedindholdet er
- Gøre verden opmærksom på den fare, nedslag udgør for vore samfund
- Udvikle teknik og metoder til at spore asteroider, som kan udgøre en fare
- Øge vor mulighed for at finde farlige asteroider ude i rummet.
Der er nok at tage fat på, for Brian May anslår, at der er over en million Tunguska objekter ude i rummet, og at vi i dag kun kender omkring en procent af dem. Så målet er, at vi om bare 10 år skal være i stand til at finde 100.000 af disse små asteroider om året.
Som man kan se på siden asteroidday.org, planlægges der den 30 juni arrangementer over det meste af dagen for at markere 107 års dagen for Tunguska nedslaget. Der er ingen arrangementer i Danmark, men hele fem i England.
Ikke Jordens undergang, men...
Det er ikke Jordens undergang, der bekymrer, men den langt større og konstante fare for ”Tunguska objekter”, som ser ud til at være meget mere hyppige end hidtil antaget.
Nogle af de nyeste tal for asteroidefaren stammer fra den private organisation B612, opkaldt efter den asteroide, hvor den lille prins boede i historien af Antoine de Saint-Exupéry.
Organisationen har hjemme i USA og ledes af astronauter, forskere og ingeniører, mange med en erfaring fra NASA.
I 2014 viste B612 en lille film på kun halvandet minut, hvor man kunne se, hvor meteorer eller små asteroider var eksploderet i atmosfæren mellem 2010 og 2013.
Det drejede sig om 25 eksplosioner med en sprængkraft fra 1 – 600 kiloton TNT, og otte af dem havde en sprængkraft større end Hiroshimabombens ca. 15 kiloton. Kun et enkelt blev varslet, og det skete bare 19 timer før meteoret nåede atmosfæren.
Målinger af infralyd fra detektorer opsat for at ovevåge ulovlige atomeksplosioner i atmosfæren har ført til en ny vurdering af, hvor hyppigt nedslag af Tunguska-klassen finder sted.
Den tidligere vurdering har været, at der er 1000-2000 år mellem så store nedslag, men de nye målinger tyder på, at der måske ikke er mere end et par hundrede år mellem ”Tunguska-begivenheder”.
I dag anses nedslag af Tunguska klassen for de farligste. Det er fordi de er forholdsvis hyppige, og samtidig kan anrette stor skade som at udslette en storby eller starte en tsunami, hvis nedslaget sker i havet.
Desværre er de vanskelige at varsle. Asteroider 50-100 meter i diameter er simpelthen ikke spor lette at finde ude i solsystemet over en afstand på flere millioner kilometer. Men med måske en million af dem med baner tæt på Jorden, er der god grund til at tage dem alvorligt.
Hvad kan vi gøre?
Det første skridt må være at finde de farlige asteroider, som har mulighed for at ramme Jorden. Men det kan være svært, da små asteroider er ofte er meget mørke, og derfor svære at se i et almindeligt teleskop.
De kan dog findes ved at måle den infrarøde varmestråling fra asteroiden.
Da infrarøde målinger er svære at foretage fra Jorden, er løsningen at opsende specialbyggede satellitter, udstyret med små infrarøde teleskoper.
B612 søger endda at få en lille satellit kaldet Sentinel opsendt for private midler. Den skal ind i en bane tæt på Venusbanen, således at det infrarøde teleskop hele tiden peger bort fra Solen.
Her vil Sentinel kunne afsøge en del af rummet, som er umulig at observere fra Jorden – nemlig rummet tæt på Solen. Her fra Jorden skulle vi jo observere de små asteroider på baggrund af en lys daghimmel.
NASA er da også positiv over for projektet, men så er der jo lige spørgsmålet om penge. Det er et meget stort projekt at få betalt af fonde og private midler. Men hvem ved – måske kan det lykkes.
Det er dog tankevækkende, at hverken NASA selv – eller andre landes rumagenturer – seriøst har planer om på denne måde selv at lede efter små asteroider. Det er indtil nu blevet ved snakken samt en ret begrænset overvågning foretaget fra observatorier her på Jorden...
Med gode varsler kan et område evakueres i god tid. Det er nok så langt, som man realistisk kan og vil gå. Det er muligt at ændre en 50-100 meter stor asteroides bane, hvis varslet bare er langt nok.
Men det er meget kostbart, og når man ser på, hvor svært det har været bare at lede efter farlige asteroider, er der desværre en mulighed for, at det først er, når der har været en katastrofe på Jorden med mange omkomne, at ændringer af asteroidebaner bliver et højt prioriteret mål for regeringer.
Men det vil skabe et andet problem: Det er helt sikkert, at umiddelbart efter, at planer om at afbøje en asteroides bane er offentliggjort, vil der på internettet vil komme en masse konspirationsteorier om, at planen slet ikke er at redde en by eller et område fra udslettelse, men i virkeligeden en manøvre for at bruge asteroiden som et masseødelæggelsesvåben ved at få den til at ramme ”fjendeland”...
Ingen undergang lige nu
De virkeligt store nedslag, der anretter globale ødelæggelser og udsletter meget af livet på Jorden skal vi ikke bekymre os om i denne sammenhæng.
Det kræver asteroider på mindst en kilometer i diameter, og selv om der er godt 1000 af den størrelse i baner nær Jorden, så har man så godt styr på dem, at NASA ret sikkert kan sige, at ingen ser ud til at kollidere med Jorden i en overskuelig fremtid.
Det gælder også for den meget omtalte asteroide 99942 Apophis, som man en overgang frygtede ville ramme Jorden fredag 13 april 2029. Nye beregninger har vist, at det ikke vil ske, og heller ikke når asteroiden igen passerer Jorden i 2036.
Den første mulighed er nu i 2068, men selv der er sandsynligheden kun 1 : 149.000. Med en diameter på 325 meter kunne Apophis ved et nedslag rydde et område på størrelse med et helt kontinent.
Vor civilisation vil ikke kunne overleve en sådan katastrofe, men nogle få mennesker og det meste af Jordens øvrige liv ville nok overleve. Men vejen tilbage til normale forhold vil være lang og trang, for efter et så stort nedslag vil der komme en mange tusinde år lang periode, præget af store og voldsomme klimaudsving.
Man kan læse mere om asteroidedagen her.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
