KORT NYT FRA UDLANDET:
En asteroide på størrelse med tre fodboldbaner bevægede sig ’tæt’ ind på Jorden sent mandag, skriver CNN.
Når det gælder afstande i rummet bliver omkring tre millioner kilometer nemlig betegnet som ’tæt på’.
Ifølge CNN bevægede asteroiden sig med en hastighed på omkring 43.000 kilometer i timen.
Asteroidens besøg kommer næsten præcist et år efter, at et større klippestykke fra rummet ramlede ind i Jordens atmosfære og eksploderede over den russiske by Tjeljabinsk nær Uralbjergene.
Eksplosionen var omkring 33 gange så kraftig som atombomben over Hiroshima i 1945, og ifølge CNN kom mere end 1.500 mennesker til skade, de fleste som følge af ruder der smadrede.
En asteroide er en fast småplanet, mens en meteor er et himmelobjekt, der går ind i Jordens atmosfære, og som regel brænder op.
Meteornedslaget i Tjeljabinsk skete 15. februar 2013, og selvom mange kom til skade ved nedslaget, blev ingen mennesker dræbt.
Læs mere:
Russisk meteor giver ny viden: Truslen fra rummet større end antaget
Asteroide-støv afslører meteoritters ophav
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb





























