Du kan ikke lige se det med det blotte øje, men ude i rummet kredser døde satellitter og rumaffald rundt om Jorden.
Derfor har vores læser Elliot fra Videnskabsklubben taget fat i Videnskab.dk's brevkasse, Spørg Videnskaben, for at få svar på hvorfor man ikke sender døde satellitter og andre menneskeskabte efterladenskaber tilbage til Jorden for at genanvende materialerne til nye satellitter.
For i takt med at der i de seneste år er blevet sendt flere satellitter ud i rummet, har mængden af rumaffald været voldsomt stigende.
Ifølge Det Europæiske Rumagentur er der per 6. december 2023 cirka 2.500 døde satellitter i kredsløb om Jorden.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk.
Samtidig er der 130 millioner stykker rumaffald mellem 0,1-1 cm, en million stykker rumaffald mellem 1-10 cm og 36.500 stykker rumaffald over 10 cm.
Men selv meget små stykker rumaffald kan gøre stor skade på funktionsdygtige satellitter og rumstationer. Det er fordi, den gennemsnitlige kollisionshastighed er på 9 km/s. Det svarer til 32.400 km/t.
Sisyfos-arbejde
For at besvare Elliots spørgsmål har Videnskab.dk talt med astrofysiker og chefkonsulent på DTU Space, Michael Linden-Vørnle. Da han får spørgsmålet, svarer han prompte:
»Det gør man ikke, for det kan ikke betale sig. Det er simpelthen for besværligt, og det vil kun gøre problemet større.«
Årsagen er, at hvis man skulle hente en død satellit ned fra rummet, vil raketten, der skulle bruges til at hente satellitten, blot skabe endnu mere rumaffald.
Eller 'rumskrot', som astrofysikeren selv kalder det.
»I raketter sidder der sprængladninger, der blandt andet bruges til at adskille rakettrin. Under en raketopsendelse vil der derfor blive produceret rumskrot. Det er sådan, raketterne er designet, så det er ikke en fejl. Men det skaber altså mere rumskrot,« forklarer Michael Linden-Vørnle og tilføjer:
»Alt, der sendes op i rummet, er egentlig potentielt rumskrot.«
Sagt med andre ord vil det være skruen uden ende, hvis man skulle sende satellitterne ned til Jorden for at genanvende dem. Genanvendelsesprocessen vil simpelthen blot bidrage til mere rumaffald.
\ Hvad er Videnskabsklubben?
Videnskabsklubben er et gratis fritidstilbud til børn i 4.-6. klasse, som har lyst til at gå til videnskab, ligesom man kan gå til fodbold eller spejder.
I Videnskabsklubben er børnene miniforskere, der undersøger verden ved hjælp af videnskabelige metoder.
Du kan læse mere om Videnskabsklubben, og hvordan man tilmelder sig, på klubbens hjemmeside.
Rumskrot og nedskydninger af satellitter
Det er ikke kun raketter, der skaber rumaffald. Også satellitter skaber rumaffald, når de rammes af andre objekter i rummet. Hvis de bliver ramt, kan der falde materiale af dem, og det skaber affald.
Flere lande, herunder Kina og Rusland, har desuden også̊ nedskudt egne satellitter, der var i kredsløb om Jorden, med missiler affyret fra Jorden. Således nedskød Kina en udtjent vejrsatellit i januar 2007.
Rusland nedskød én af deres egne udtjente satellitter i november 2021, hvilket tvang astronauterne og kosmonauterne på Den Internationale Rumstation (ISS) til at være klar til at evakuere stationen.
Formålet var at demonstrere, at man er i stand til at nedskyde modstanderens satellitter i tilfælde af krig, forklarer Michael Linden-Vørnle.
Heldigvis skete der dog ikke noget for astronauterne på ISS, men fragmenterne fra både den kinesiske og russiske nedskydning er stadig et stort problem.
Alt sammen bidrager det til en øget mængde rumskrot i bane om Jorden, der, som tidligere nævnt, i værste fald kan gøre skade på funktionsdygtige satellitter og rumstationer, når de rammes af det.
Derfor synes astrofysikeren Michael Linden-Vørnle, at det er en rigtig god idé at fokusere mere på genanvendelse af døde satellitter og rumaffald.
Det skal bare ikke ske på Jorden, pointerer han.
Håbet om Den Internationale (Genanvendelses)rumstation
Forskeren slår fast, at det er vigtigt at få ryddet op i rummet og lave en slags affaldssortering af rumskrot, så det kan blive genanvendt.
»Men det skal ske ude i rummet,« siger Michael Linden-Vørnle.
På den måde skaber oprydningen af rumskrot omkring Jorden ikke lige så meget nyt rumskrot, som hvis 'affaldssorteringen' skulle finde sted på Jorden.
Desværre er teknologien endnu ikke nået langt nok til, at affaldssortering i rummet endnu kan blive en realitet.
Alligevel forestiller Michael Linden-Vørnle sig, at det kunne ske ved, at man indsamlede rumskrottet og de døde satellitter for at genanvende det hele på en rumstation bygget til formålet.
»Større satellitter kan hentes af andre satellitter. Ellers kan det være, at man ville kunne bruge et specialdesignet net til de mindre stykker,« forklarer han og tilføjer:
»Så ville man have mulighed for at skille det hele ad og genanvende det til at bygge satellitter, rumstationer, rumskibe og hvad man ellers har brug for.«
Vi siger tak til Elliot fra Videnskabsklubben for spørgsmålet og kvitterer med en T-shirt. Vi takker også astrofysiker fra DTU Space Michael Linden-Vørnle for at tage sig tid til at besvare spørgsmålet.
