KORT NYT FRA UDLANDET
Når Volkwagen bruger særligt software til at komme udenom diesel-kontrollen, har det konsekvenser for sundheden. I en analyse konkluderer lektor Noelle Eckley Selin fra Massachusetts Institute of Technology, at bedraget kan komme til at koste over 100 millioner dollars i sundhedsskader. Det skriver hun i The Conversation.
De forureningskilder som Volkwagen ikke kontrollerede, kombineret kaldet NOx, kan være farligt i sig selv. Når det kombineres med andre forureningsstoffer, kan det skabe endnu farligere stoffer: nemlig ozon og partikelstof.
Ozon og fine partikler kan føre til seriøse problemer for menneskers sundhed, skriver Noelle Eckley Selin. De mindste partikler kan give hjerteanfald, forringet lungefunktion og forværret astma.
Med mere end 480.000 biler er mellem 10.000 og 40.000 tons ekstra NOx blevet udløst i USA på baggrund Volkswagen-skandalen. I analysen forklarer Noelle Eckley Selin, at der er lavet forskellige typer beregninger af, hvad det koster samfundet på sundhedsområdet. Man kan ud fra dette estimere, at har Volkwagen-skandalen forårsaget 15.000 tons NOx, vil det koste over 100 millioner dollars i sundshedsomkostninger.
»Det er svært at finde en præcis model for sundhedskonsekvenserne, der kom af Volkswagenskandalen. Men hvad vi ved om NOx i atmosfæren er klart: hvert overskydende ton kan have skadelige konsekvenser for folks helbred, og de sygdomme kommer til at koste for individer og samfund,« skriver Noelle Eckley Selin i The Conversation.
Læs også:
Luftforurening og støj er mistænkt for at give gravide diabetes
2,5 millioner dør hvert år af luftforurening
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
sbl





























