KORT NYT FRA UDLANDET:
I Rusland dør hver fjerde mand før han fylder 55 år. Det er en meget høj dødelighed, og nu viser et nyt studie, at vodka bærer skylden. Det skriver Forskning.no.
Det viser sig nemlig, at det var storforbrugerne af vodka, der risikerede den alt for tidlige død. Ofte forårsagede vodkaforbruget nemlig alkoholforgiftning, ulykker, vold og selvmord, samt tilfælde af strubekræft, leverkræft, tuberkulose, lungebetændelse, leversygdom og hjertesygdom.
Konklusionen er baseret på flere sammenholdte studier. I et af dem spurgte forskerne de pårørende til 49.000 afdøde, om deres forbrug af vodka. Blandt de, der døde af ovenævnte årsager, havde en stor andel drukket en halv liter vodka om dagen i gennemsnit.
Disse data er blevet sammenholdt med et nyt studie, som har fulgt hele 151.000 vodkadrikkende mennesker i op til ti år. I løbet af den periode døde omkring 8000 af deltagerne. Ved at sammenligne dødsfaldene fandt de et drikkemønster.
Læs også:
Ti myter om alkohol: Tømmermænd
Advarsel: Bland ikke alkohol og energidrikke
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams





























