Observationer af livreddere i aktion skal proppes ind i en computermodel, der skal give svar på, hvordan en drukneulykke bedst undgås, skriver Ingeniøren.
Hvis du ser en livredder kaste sig i havet med rasende fart, kan det være, at der er tale om en øvelse. På 20 livredderposter mellem Hundested og Helsingør på nordkysten af Sjælland vil livreddere nemlig deltage i en undersøgelse, der skal give svar på, hvordan man mest effektivt redder en person fra at drukne.
I dag er livredning baseret på gamle erfaringer, som aldrig har været undersøgt videnskabeligt, men det skal være slut.
»Det har aldrig været målt, hvilken praksis der er mest effektiv. Livredning er stadig i nogen grad baseret på mavefornemmelser fra erfarne folk, og nu undersøger vi om deres mavefornemmelser holder stik, eller om man kunne lave nogle bedre retningslinjer,« fortæller Ivan Tengbjerg Herrmann, der selv har syv års livreddererfaring, er uddannet på DTU og har skrevet PhD i kvantitativ bæredygtighedanalyse.
Ivan Tengbjerg Herrmann begyndte at udvikle statistikken på DTU for næsten 10 år siden og fortsætter det nu i sit eget firma. Til oktober vil analyserne give de første ideer til, hvordan livredningstjenesten kan forbedres.
»Mit håb er, at de statistiske analyser kan give nogle klare retningslinjer for, hvordan man skal reagere under en drukneulykke, så livredderne bruger mindre tid på at analysere og mere tid på at handle,« siger Ivan Tengbjerg Herrmann.
LÆS OGSÅ på Videnskab.dk:
Hvorfor vil vi gerne være solbrune?
