Tirsdag er det syv år siden, at Videnskab.dk gik i luften.
Siden da har redaktionen leveret daglige forskningsnyheder og givet læserne svar på store og små spørgsmål om alt lige fra universets skabelse og livets mening til lugten på prutter – og hvorfor man egentlig fejrer fødselsdag.
Her på redaktionen synes vi især, at det er værd fejre vores læsere, som hver måned aflægger Videnskab.dk 1, 5 millioner besøg – og står for 2,8 millioner sidevisninger.
De mange læsere sørger konstant for at inspirere os med spørgsmål, ris, ros og kommentarer – og så har de betydet, at Videnskab.dk i dag ligger i top 20 over de mest besøgte danske netmedier ifølge Danske Medier Research.
»Besøgstallene for Videnskab.dk viser, at der er kæmpestor nysgerrighed og videbegærlighed i befolkningen og et stort ønske om at få andel i den solide viden, som bliver skabt af forskerne. Det er utroligt positivt – ikke mindst i lyset af at vi især har mange unge brugere. For redaktionen på Videnskab.dk er det en vigtig mission at stille spørgsmål til forskerne på brugernes vegne og huske både at få både fascinationen, nuancerne og de større perspektiver med,« siger Vibeke Hjortlund, chefredaktør for Videnskab.dk.
Videnskab.dk har igennem sine syv leveår bredt sig til flere nye platforme i takt med udviklingen blandt vores brugeres medievaner, og tusindvis af danskere følger os i dag på Facebook, Twitter, Instagram og Linkedin.
Videnskab.dk har også udvidet med undervisningssitet undervisning.videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk, hvor lærere kan hente inspiration og arbejdsspørgsmål inden for en bred vifte af fag.
Vi fejrer vanen tro vores fødselsdag med kage på redaktionen i Valby – og benytter lejligheden til at sige tak til de 900.000 unikke brugere, som hver måned klikker sig ind på Videnskab.dk.
Også en stor tak for støtte fra blandt andet Forsknings- og Innvoationsstyrelsen, forskningsrådene, og Kulturministeriet - og ikke mindst tak til universiteter og forskere, som dagligt leverer viden og faglighed til vores artikler.
Hurra for jer!
Læs også:
lb





























