KORT NYT FRA UDLANDET:
Forskere har længe ment, at menneskets særlige egenskaber blev udviklet for mellem 2,4 og 1,8 millioner år siden i Afrika.
Vores store hjerne, lange ben og evnen til at forme værktøj samt vores børns lange barndom har forskerne længe ment blev udviklet på engang, da vi for 2,4 millioner år siden vandrede rundt på de Afrikanske sletter, mens vejret blev mere køligt og tørt.
Men nu har et forskerhold bestående af en palæantolog og to antropologer undersøgt data om klimaet og fossiler og er kommet frem til, at menneskets kendetegn ikke kan være opstået på en gang. Det skriver phys.org.com.
I stedet er flere af vores særlige egenskaber opstået lidt efter lidt for mellem 3 og 4 millioner år siden, mens andre egenskaber kom til senere. Egenskaberne er nemlig opstået i takt med, at vores forfædre skulle tilpasse sig forskellige forhold.
Forskningsresultatet er lavet af forskerne Richard Potts, Susan Antón og Leslie Aiello og er udkommet i det seneste nummer af det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.
Læs også:
Mennesket udryddede den gigantiske moafugl
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp





























