KORT NYT FRA UDLANDET
Britiske forsker har ved hjælp af vandpytter på havisen i Arktis kunnet forudse, hvor meget af havisen der smelter i løbet af sommerperioden. Det skriver BBC.com.
Forskerne har fundet en kraftig sammenhæng mellem mængden af vand ovenpå havisen, og hvor meget der smelter i løbet af sommeren. Vandet på havisen absorberer ifølge forskerne mere sollys, som varmer havisen op.
Ved hjælp af deres teknik regner forskerne med, at havisen i september vil dække et område på mindst 5,4 kvadratkilometer. Det er ifølge BBC det samme som sidste år.
Generelt er mængden og udstrækningen af havis formindsket fra omkring syv millioner kvadratkilometer i 1990’erne til under fem millioner kvadratkilometer inden for de sidste fem år, skriver BBC.
»Vores forudsigelser på op til tre måneder kan være nyttig for folk, der skal lave arbejde i Arktis. Det kan være rederier, som kan bruge forudsigelserne til at navigere ud fra,« siger Daniel Feltham, der er professor og har ledt projektet ved NERC Centre for Polar Observation and Modelling på University of Reading.
Satellitbilleder har vist, at når der er få vandpytter, så dækker havisen et større område i slutningen af sommerperioden, modsat når der er mange vandpytter.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.
Læs også:
Billioner af plastikstykker er indespærret i havis
Smeltende havis giver større dybhavsdyr
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aml





























