Tyve års spekulation om is på Merkur, bliver nu bekæftet: En radar har taget billeder af en stor islomme på planeten, skriver Livescience.com. I de kommende måneder vil NASA undersøge fundet nærmere.
Blandt andet vil NASA sende rumfartøjet Messenger mod Merkurs nordpol, hvor isen er fundet.
Rumagenturets forskere regner også med, at der er is på Merkurs sydpol, men deres specielle radar har endnu ikke kunnet tage tilstrækkelige målinger af den del af planeten.
I løbet af 2014 og 2015 vil Messenger komme endnu tættere på Merkur, fordi rumfartøjets kurs bliver mere og mere påvirket af solens og Merkurs tyndekraft i takt med, at den løber tør for brændstof. Når Messenger kommer tættere på Merkur, vil forskerne kunne få et mere nøjagtigt indtryk af, hvor meget is der er på planeten.





























