Et netop afsluttet forskningsprojekt udført af forskere ved Aarhus Universitet og Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital belyser vigtige forhold angående langtidseffekterne af to lægemidler, der hører til blandt de præparater, der vælges først til behandling af hiv.
Det skriver Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.
I et såkaldt randomiseret forsøg blandt hiv-patienter sammenlignede forskerne effekt og bivirkninger, herunder påvirkning af nyrefunktion, knogleomsætning og hjertekarsystem, af to lægemidler - abacavir og tenofovir. Ved patienternes start i forsøget blev der trukket om lod om, hvilket af de to lægemidler, der skulle indgå i den enkelte patients hiv-behandling.
I en separat analyse blev patienternes nyrefunktion, knogletæthed og knogleomsætning undersøgt. Her blev det klart, at det ene lægemiddel, tenofovir, forårsager en lille men målbar udtynding af knogletætheden samtidig med en øgning af knogleomsætningen.
Det er endnu uklart, om den beskedne reduktion i knogletæthed betyder noget for risikoen for knoglebrud, men det er usandsynligt. Resultaterne har derfor primært relevans for hiv-patienter, som allerede har knogleskørhed eller af andre årsager har stor risiko for knoglebrud.
Resultatet offentliggjort i tidsskriftet PLoS ONE.
