En livstruende kræftdiagnose omvender ikke unge, skriver Københavns Universitet.
Religionssociolog Nadja Ausker har i sin ph.d.-afhandling kortlagt religiøsite tanker hos 21 yngre patienter med en livstruende kræftsygdom. Hun konkluderer, at en kræftdiagnose ikke omvender de unge, som ikke i forvejen er troende. Men at den kan bestyrke dem i den tro, de havde i forvejen.
»Mine undersøgelser viser, at de unge kræftpatienter fortsætter i samme spor før og efter diagnosen: Både hvad angår religiøs tro, praksis, og hvor stor betydning det religiøse har. Den tro, de allerede har, bliver dog styrket – det gælder både religiøs tro og tro på videnskaben, hvor patienterne oplever, at de tror mere på det, de troede på, før de blev syge,« siger religionssociolog Nadja Ausker fra Københavns Universitet.
Det er en udbredt teori inden for religionssociologien, at store religiøse omvendelser kan hænge sammen med personlige kriser. Det vil sige, at der sker noget markant i ens religiøsitet, når man bliver sat foran en eksistentiel udfordring som for eksempel en alvorlig kræftdiagnose.
Men den teori udfordrer Nadja Ausker nu med sin ph.d.-afhandling ” Tid til forandring? Forhandlinger af religiøs kontinuitet, forandring og forbrug hos kræftpatienter i Danmark”. I afhandlingen undersøger Nadja Ausker livskrisen og dens religiøse betydning i interview med 21 yngre, alvorligt syge kræftpatienter både kort efter diagnosen og senere i forløbet.
Læs også på Videnskab.dk
