En godt og vel halv meter lang haj, blev i går trukket op fra 500 meters dybde på Eggakanten udenfor Vesterålen i Norge. Hajen har sat grå hår i hovedet på forskerne, da det er en ukendt haj, skriver Forskning.no
Otto Bjelland og Rupert Wienerroither fra Havforskningsinstituttet har undersøgt den mørkegrå haj, men forskerne er ikke kommet frem til et svar.
Forskerne har dog en mistanke om, at det er en ru pighaj, som normalt lever ved kontinentalskråningerne i Atlanterhavet og derfra har forvildet sig ind i Norsk farvand.
Forskerne er dog stadig ikke sikre, da hajen har pladeformede skæl, mens en ru pighaj normalt har fiskeskæl. Nordmændene har lagt hajen i fryseboks, indtil udenlandske eksperter kommer og undersøger den.
”På denne tid har vi sikkert mellem 5 og 10 arter, som ikke er kendte i Norge. For det meste er der tale om fiskelignende arter som havstrømmene har ført til vores kanter. Vi har stadig til gode at finde helt nye arter,” siger Otte Bjelland til Forskning.no
Når hajen er blevet identificeret, vil den blive udstillet på Bergen Museum i Norge.
Skrevet af: Frederik Lund





























