KORT NYT FRA UDLANDET
Det er mere end 15 år siden at den kort-næsede havslange sidst blev set slå sine folder ved the Ashmore Reef ud for Australien.
Nu dømmer et nyt studie den uddøde havslange-art levende igen efter at have spottet den ved den australske vestkyst. Og det tyder på, at havslangen er kommet for at blive, skriver News.discovery.com.
»Hvad der er meget spændende er, at de udtrykker parringssignaler, hvilket tyder på, at de er medlemmer af en ynglebestand,« siger studiets hovedforfatter JCU’s Blanche D’Anastasi til News.discovery.com.
Havslangen blev først spottet af en australsk naturvagt ved Ningaloo Reef, som gav besked videre til D’Anastasi, der straks undersøgte sagen. Han og hans kollegaer er endnu ikke sikre på, hvad der i sin tid forårsagede at havslangen uddøde, men en teori er, at koralblegning kan have spillet en vigtig rolle.
For at sikre artens overlevelse denne gang, er den kort-næsede havslange blevet skrevet på World Conservation Union's 'røde liste', der er en liste over dyrearter, som anses for at være ekstremt truede.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Direct.
Læs også:
Vigtigt fund: Fortidsslange havde fire ben
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
sbv





























