Normalt forbinder vi forskning med streng systematik og lange analyser, men nye opdagelser forekommer nu og da også ved tilfældige lykketræf. Et af de bedste eksempler på tilfældige opdagelser er den britiske læge og forsker Sir Alexander Flemings opdagelse af penicillinen. Det skete i 1928, da Sir Alexander efterlod en dyrkningstallerken med stafylokokbakterier, mens han tog på ferie i to uger. Efter ferien opdagede han, at kulturen var blevet kontamineret af en svamp, som forhindrede bakterierne i at vokse. Sir Alexander havde dermed opdaget antibiotika.
Nu har en dansk-svensk forskergruppe ifølge Statens Naturhistoriske Museum gjort det igen. Ved et tilfældigt lykketræf har de opdaget noget helt nyt. Der er, desværre kan man sig, ikke tale om et nyt antibiotikum, men noget så jordnært som aldersbestemmelsen af et svensk kalkrev nær Siljansøen i Midtsverige.
