KORT NYT FRA DANMARK
Bliver et barn født for tidligt, er det en god idé at overvåge dets iltmængde i hjernen i de første dage efter fødslen. Så kan personalet på hospitalet nemlig blive opmærksomt på eventuel iltmangel, hvorefter det kan behandle den lille, skriver Rigshospitalet – som står bag studiet – i en pressemeddelelse.
Den ny forskning viser, at hvis man rutinemæssigt overvågede iltmangel i hjernen på nyfødte, kunne problemet halveres. Overvågningen foregår ved, at man monitorerer hjernens iltning med nær-infrarødt lys. Derudover skal barnets læger og sygeplejersker have en præcis vejledning om, hvad de skal gøre, hvis iltniveauet bliver for lavt.
Studiet blev udført med 166 børn i 8 europæiske lande, og det viste positive tendenser i retning af, at overvågning medførte mindre risiko for, at det for tidligt fødte fik hjerneskade eller døde.
Resultaterne er offentliggjort i British Medical Journal.
Læs også:
For tidligt fødte og demente: Hvornår er et liv værdigt?
Genvariant kan rumme hemmelighed til at redde for tidligt fødte
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ne





























