»Jeg står i den heldige position, hvor jeg kan indstille personer til en Nobelpris,« fortalte den japanske nobelprisvinder fra 2010, professor Ei-ichi Negishi, i et eksklusivt interview med Videnskab.dk under EuroScience Open Forum i København.
»Jeg er blevet opfodret til at pege på den japanske videnskabsmanden fra Tokoyo, Fujishima Akira, for hans exceptionelle arbejde. Dette har jeg i sinde at gøre.«
Den mulige nobelpriskandidat, professor Fujishima Akira, er forsker ved Tokoyo Universitet, hvor han blandt andet opdagede en særlig form for fotokatalyse, hvor titaniums særlige egenskaber udnyttes. I fotokatalyse bruges lys til at fremskynde en kemisk reaktion. I dag bruges metoden til mange formål indenfor teknologi, medicin og landbrug.
Hvad arbejder han med?
»Han arbejder mest med vand. Han har fundet ud af at titanium kan spalte vand til ilt og brint.«
Er dette en Nobelpris værdigt?
»Dette alene er ikke nobelpris-værdigt. Men han har fremlagt nogle meget interessante påstande omkring CO2-reduktion, hvorvidt de processer han foreslår er praktiske eller ej, det er et helt andet spørgsmål.«
Hvad handler Fujishima Akiras ideer om?
»Han mener at kunne bidrage til C02-reduktion. Gennem elektrokemiske processer reduceres C02 til kulstof og derefter til ilt. Det er forskning i frontlinjen, hvilket er der, hvor de fleste muligheder er - men også, hvor vinden blæser stærkest.«
Med denne type af udvikling er professor Ei-ichi Negishi fortrøstningsfuld overfor fremtiden:
»Det er vigtigt at vi løser nogle af de miljømæssige problemer i dette århundrede. Jeg er håbefuld på vegne af videnskaben. Vores videnskabelige fremskridt vil accelerere, og vi vil snart kunne løse nogle af de store problemer, som verden står overfor.«
Kort om Nobelprisen i kemi:
- Kemi var den vigtigste videnskab for Alfred Nobels eget arbejde. Udviklingen af hans opfindelser var baseret på kemisk viden.
- Nobel skrev i sit testemente at prisen skulle gå til den person 'der har gjort den vigtigste kemiske opdagelse'.
- 165 personer har modtaget Nobelprisen i kemi siden 1901, heraf fire kvinder.





























