En simpel prøve vil på blot et kvarter kunne afsløre, om du er alvorligt syg eller ej. Manden bag opfindelsen er den danske biokemiker Jesper Eugen-Olsen, som håber, at testen er færdigudviklet til august.
- Princippet er afprøvet i bl.a. Guinea-Bissau, et lille vestafrikansk land med 1.2 millioner indbyggere, hvor jeg har arbejdet gennem en årrække, fortæller Jesper Eugen-Olsen.
Han vurderer, at testen kan få stor betydning ikke mindst i udviklingslandene.





























