Tegninger af flyveøglen pterosaur skal nu laves om i alverdens dinosaurbøger, skriver LiveScience.
Dyrene var på størrelse med giraffer, og de kan umulight have fløjet med den vingeform, man hidtil har antaget for at være rigtig.
Palæontologen Colin Palmer fra Bristol University gjorde brug af 40 års erfaring inden for maskinindustrien, da han byggede modeller af pterosaurvinger via tynde, buede plader af kulfiber og testede dem i en vindtunnel.
De tests afslørede, at pterosaurs vinger må have haft en helt anden størrelse og form end hidtil antaget. Dinoens vinger må have været halvmåne-formede og vinklet meget længere frem på kroppen, end man hidtil har vurderet.
»Pterosaurne var så store, at de virkelig skubber grænserne for, hvad vi tænker, er muligt. Det er det interessante ved det her set fra et teknisk synspunkt. Men nu bliver det også muligt for os at få en bedre idé om, hvordan tingene fungerede, og smide en række antagelser væk,« siger Colin Palmer til LiveScience.





























