Forskerne har længe vidst at mennesker, der lever med livslang tosprogethed klarer sig bedre i opgaver, der kræver øget kognitiv kontrol. Forskere har nu fundet frem til, at dette skyldes en strukturel forbedring af hjernen. Desuden viser det sig, at tosproget fordybelse – dvs. aktivt vedvarende brug af to sprog - er en afgørende faktor i processen, skriver The Conversation.
Forbedret polstring af nervecellerne
Christos Pliatsikas, University of Kent, England og kollegaer skannede raske, unge forsøgspersoner ved hjælp af en MRI-teknik kaldet diffusion tensor imaging, som måler vandmolekylders bevægelse. Molekylernes bevægelse er et mål for nervecellernes integritet – dvs. om de lækker eller ej, og er derfor et mål for hvor god informationsoverførslen er i hjernen.
Forskerne sammenlignede ensprogede med tosprogede af samme alder og kunne konstatere, at tosprogede har en større integritet af nervecellernes udløbere i den hvide hjernemasse i en række områder af hjernen. Integriteten af nervecellerne sker via myelin, dvs. et fedtlag uden om udløberne, som sørger for at informationen, der sendes ikke lækkes undervejs. Områderne i hjernen, hvor integriteten er forbedret, er ikke overraskende involverede i sproglig forarbejdning.
Forskningen tyder på, at det er den løbende brug af sproget, som er afgørende for at bevare hjernestukturer i ældre individer, mens det er mindre afgørende om læringen af det ekstra sprog sker tidligt og er livslangt.
Læs også:
Sådan taler elektroder hjernens sprog
PNAS: The effects of bilingualism on the white matter structure of the brain
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
