Forskere beskylder nu den homoseksuelle, anti-kristne tegneseriefigur Svampebob Firkant for at ødelægge børns opmærksomhed. Det skriver gawker.com
Konklusionen bygger på et studie, hvor to grupper med fire-årige børn blev sat til enten at se Svampebob Firkant eller en mere pædagogisk tegnefilm i ni-minutters intervaller, mens en tredje gruppe tilbragte tiden med at tegne uden fjernsyn i baggrunden.
Efterfølgende blev børnenes evner til at forblive fokuserede testet.
Resultatet viste ifølge forskerne, at de børn, der havde set Svampebob Firkant, scorede ’betydeligt dårligere’ i koncentrationstests end de børn, der havde set den pædagogiske tegnefilm. Og den gruppe børn, der havde tegnet i stedet for at se fjernsyn, havde endnu bedre resultater.
Forskerne kunne dermed konkludere, at fjernsyn påvirker børnene negativt.





























