To studerende fra Ingeniørhøjskolen i Århus kan simulere hjertesygdomme i en specialbygget maskine.
Det er dermed, for første gang muligt at måle på hjertemuskulaturens kraftpåvirkning af de senetråde, der sørger for, at hjerteklappen holder tæt og får blodet til at flyde den rigtige vej.
Den nye viden kan bane vej for bedre behandling af patienter med hjerteklapsygdomme.
»Det er interessant, fordi vi nu kan undersøge, hvordan den reparationsteknik, lægerne anvender i dag, påvirker hjerteklapgeometrien og kraftbalancen,« siger Ann Cathrine Qvist Rasmussen fra Ingeniørhøjskolen i Århus.