KORT NYT FRA UDLANDET
Mens Stillehavet bliver mere og mere forsuret, bliver skallerne på havsneglene, som lever langs Nordamerikas kyst, langsomt opløst. Det skriver Sciencemag.org.
Resultaterne antyder, at havets organismer allerede nu påvirkes af ændringer i havets kemi. Ændringer, som er forårsaget af stigende CO2-niveauer i atmosfæren. Dét kommer bag på en række forskere, som ikke havde forudset, at påvirkningerne allerede ville kunne observeres nu.
»Det her ændrer virkelig spillereglerne,« idet det understreger, at forsuring af havene allerede nu har en betydelig indvirkning, siger biolog og havforsker Jan Newton, som er tilknyttet Washington Ocean Acidification Center at the University of Washington, Seattle.
Forskerne studerede en type snegle, der – ligesom mange andre typer skaldyr – bruger opløst karbonat (en type calcium, red.) i havvandet til at opbygge deres skaller. Og laboratorieprøverne afslørede altså, at denne opbyggelsesproces kan blive afbrudt, og skallerne kan opløses, som havvandets pH-værdi falder (højere syreindhold, red.).
Det nye studie er publiceret i det vdenskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.
Læs også:
Forskere: Jordens grænser er overskredet
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
cpp





























