KORT NYT FRA UDLANDET:
Efter flere frustrerende udsættelser over de seneste uger, har amerikanske SpaceX nu sendt deres raket Falcon ud i rummet. Det skriver BBC News.
Raketten bar en satellit, som SpaceX har sat i kredsløb om Jorden. Satellitten skal levere videoer og andre tjenester til Asien og stillehavsområdet.
Men måske mere interessant er, om det lykkedes SpaceX at lande dele af raketten tilbage på Jorden, efter at satellitten var blevet båret ud i rummet. Det er nemlig en stor vision for det amerikanske raketfirma at bygge raketter, som kan genbruges.
Desværre lykkedes dette ikke helt.
Firmaet havde placeret et droneskib i Atlanterhavet for at tage imod raketten, da den landede.
»Raketten landede hårdt på droneskibet. Vi forventede ikke, at denne ville virke, men den næste mission har en god chance,« tweetede SpaceX-direktør Elon Musk kort efter landingen.
Raketten fik dog succesfuldt leveret satelitten i kredsløb om Jorden som planlagt. Du kan se, hvordan missionen gik i videoen hos BBC News her.
Læs også:
SpaceX skaber rumhistorie: Falcon 9 er tilbage på Jorden igen
SpaceX vil gentage dristigt forsøg
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams





























