Elever på sosu-hjælper-uddannelserne får ikke nok undervisning i at yde hjælp og omsorg, viser en ny afhandling fra Roskilde Universitet. Det skyldes, at kommunerne har fokuseret for meget på, at de ældre skal lære at hjælpe sig selv, skriver Kristeligt Dagblad.
I løbet af de seneste år har 92 ud af 98 danske kommuner gjort en indsats for, at flere ældre skal kunne klare sig mest muligt selv. Men det stærkt øgede fokus på selvhjulpenhed og rehabilitering har påvirket social- og sundhedshjælperuddannelsen så kraftigt, at vi risikerer, at kommende årgange af sosu-assistenter mangler blik for at yde hjælp og omsorg.
»Det mest interessante har været at observere, at det ser ud til, at underviserne – i den bedste mening og for at øge statussen og den faglige identitet, der er koblet til uddannelsen – fokuserer uforholdsmæssigt meget på ’uddannelse’ og aktivering af den ældre frem for at ruste eleverne til at tage hånd om de ældres individuelle behov,« siger Anne Winther Jensen i følge Kristeligt Dagblad til Roskilde Universitets hjemmeside.
Ifølge Søren Clausen, formand for SOSU-Lederforeningen og direktør for SOSU Sjælland, er uddannelserne oppe imod en lang dansk tradition for omsorgstænkning, der lægger op til, at den professionelle skal gøre det hele for den svage. Men dette opgør skal ikke ende i den modsatte yderlighed, hvor den svage slet ikke får hjælp.
»Der er formentlig tale om et misforhold mellem den forventning, hjemmehjælperne kommer med fra undervisningen, og den praktiske erfaring med ældre borgere. Det kan være en erfaring med arbejdskultur, som hjemmehjælperne først får i den praktiske læring,« siger han til Kristeligt Dagblad.
I Ældre Sagen siger chefkonsulent Olav Felbo, at det er ”dybt bekymrende”, hvis sosu-hjælperuddannelsen rammer forkert eller eller går hen over hovedet på dem, der i fremtiden skal arbejde som hjemmehjælpere.
»Rehabilitering og aktivering er vigtigt og går som en steppebrand over det ganske land. Det er det nye sort på ældreområdet. Men fokus på aktivering og selvhjælp og økonomiske besparelser må ikke presse hjælpen med konkrete opgaver i hverdagen helt ud over kanten. Det er en balancegang,« siger han.
