KORT NYT FRA UDLANDET:
Sidder du meget ned på jobbet og i fritiden, er der en øget risiko for, at du får smerter i nakken og i lænden. Det viser to nye undersøgelser foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Universitetet i Gävle, Sverige. Det skriver NFA i en pressemeddelelse.
Undersøgelserne er foretaget ved hjælp af bevægelsessensorer, som omkring 200 testpersoner har båret i mellem to og fire dage.
»Vi ser en ret klar sammenhæng mellem, hvor meget folk sidder ned på arbejdet og i fritiden, og hvor mange smerter de har i lænden. For smerter i nakken er billedet lidt mere uklart, men der er også en sammenhæng,« siger professor i fysisk arbejde og helbred hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann.
De udsatte grupper er ikke kun folk, der sidder bag en computer på arbejdet. Det er også danskere med samlebåndsarbejde, produktionsarbejde, rengøring og bygningsarbejde.
Læs også:
Børn med gigt oplever smerter, efter sygdommen er taget af
Derfor reagerer vi helt forskelligt på smerte
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp





























