KORT NYT FRA UDLANDET:
Opdatering fredag kl. 10:20: Opsendelsen er foreløbig udskudt på ubestemt tid.
Et helt nyt rumobservatorium skal røntgenfotografere alt fra galaksehobe til sorte huller og fortælle os mere om mystiske højenergi-fænomener i det ydre rum. Det skriver den amerikanske rumfartsorganisation NASA i en pressemeddelelse.
»Vi ser røntgenstråler fra kilder igennem hele universet, hvor som helst partiklerne i stof når tilstrækkelig høje energier,« fortæller direktøren for Goddard's X-ray Astrophysics Laboratory Robert Petre i pressemeddelelsen fra NASA.
»Disse energier opstår under en række forskellige omstændigheder, inklusive stjerneeksplosioner, ekstreme magnetfelter eller stærk tyngdekraft, og røntgenstråler lader os pejle aspekter af disse fænomener, der er utilgængelige med instrumenter, der observerer på andre bølgdelængder.«
Den nye sattelit, ved navn ASTRO-H, er udstyret med fire avancerede instrumenter, der kan skanne rummet for energi fra elektromagnetiske bølger på et meget bredt udsnit af energiniveauer.
Sattelitten kan opfange 'bløde' røntgenstråler med energier ned til 300 elektronvolt og bløde gammastråler med energier på op til 600.000 elektronvolt.
Til sammenligning har synligt lys energier på mellem to og tre eletronvolt.
ASTRO-H kan finde røntgenstråler, der er mere end 10 gange svagere end dens forgænger, satelitten Suzaku, der var i funktion fra 2005 til 2015. Den skal opsendes fredag d. 12. februar klokken 09:45, dansk tid, fra det japanske Tanegashima Space Center.
Her kan du følge med, når satelitten ASTRO-H bliver sendt op fredag d. 12. februar kl. 09:45 dansk tid. Video: JAXA
Læs også
Gense opsendelsen af Danmarks første astronaut
30 år siden Challenger-eksplosionen: Da rumfarten mistede sin uskyld
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
on





























