KORT NYT FRA UDLANDET:
Den europæiske satellit Gaia, som for nyligt blev sendt afsted, kan afsløre titusindvis af nye planeter inden for de næste par år.
Det skriver det amerikanske Princeton University i en pressemeddelelse på baggrund af ny forskning.
Forskere fra Princeton University og Lund Universitet i Sverige har beregnet, at satellitten Gaia kan registrere så mange som 21.000 exoplaneter – det vil sige planeter uden fores vores eget solsystem - i løbet af sin femårige mission.
Hvis missionen forlænges til 10 år, vil Gaia endda kunne afsløre 70.000 exoplaneter, rapporterer forskerne i tidsskriftet Astrophysical Journal.
»Det handler ikke kun om tal. Hver eneste af disse planeter vil formidle nogle meget specifikke detaljer, og mange vil være yderst interessant på deres egen måde. Hvis man ser på de planeter, der er blevet opdaget indtil nu, findes de i meget specifikke områder af rummet. Gaia vil ikke bare opdage en hel række af planeter, men i et område der ikke er blevet grundigt undersøgt indtil nu,« udtaler den ledende forskeren bag undersøgelsen, Michael Perryman, i pressemeddelelsen fra Princeton University.
Gaia blev opsendt i december 2013 af den europæiske rumfartsorganisation ESA.
Læs også:
Rumeventyr begynder: Gaia skal kortlægge Mælkevejen
Satellitten Gaia består ekstrem kulde-test
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb





























