KORT NYT FRA UDLANDET:
Det moderne Ruslands første privat finansierede forskningsfond lukker efter at være faldet i unåde hos den russiske regering.
Forskningsfonden ’Dynasty Foundation’ er blevet rost for at en drivkraft bag god russisk forskning og støtter hundredvis af unge russere, skriver Nature News.
Fonden blev skabt af rigmanden Dmitry Zimin for 13 år siden, efter at han havde tjent en formue på en af Ruslands største telekommunikationsvirksomheder. Ifølge Nature News oplyste Dmitry Zimin allerede i maj til russiske medier, at han planlagde at stoppe finansieringen af organisationen, fordi det russiske justitsministerie havde udpeget fonden til at være en ’fremmed agent’.
»Ligesom mange andre russiske videnskabsmænd, mener vi, at disse begivenheder vil have alvorlige umiddelbare og langsigtede konsekvenser for Ruslands videnskab,« skriver forskeren Fjodor Kondrashov og to kolleger til Nature News.
Mærkatet ’fremmed agent’, som er blevet sat på ’Dynasti Foundation’, stammer fra en russisk lov fra 2012, som er rettet mod ikke-statslige organisationer, der modtager støtte fra udlandet, og som anses for at være involveret i vagt definerede ’politiske aktiviteter’
»Denne sag viser, at fremtiden for russisk videnskab afhænger af politiske kræfter i højere grad end regeringen synes parat til at anerkende,« udtaler Fjodor Kondrashov og hans kolleger.
Læs også:
Russisk-europæisk tilnærmelse på forsøgsdyrsområdet
Sådan modarbejder Rusland demokrati i østlande
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb





























