NASA's Curiosity rover har bekræftet, hvad alle mistænkte - nemlig at astronauter på en Mars mission vil få en farlig dosis radioaktiv stråling. Det skriver BBC News.
Robotten har målt mængden af højenergis-rumpartikler, som ramte den under sin otte måneder lange rejse til den røde planet, og målingerne lover ikke gode muligheder for fremtidige astronauter på vej i samme retning.
Tallene viser, at et menneske på vej til Mars vil blive udsat for en mængde radioaktiv stråling, der ligger langt over de nuværende sikkerhedsniveauer, siger forskere.
Og det er endda uden at tage højde for strålingsfaren ved at befinde sig på selve planeten. Når den medregnes, så stiger den radioaktive dosis yderligere, og med den øges risikoen for at udvikle dødelig cancer også.
Forskerne siger, at en mission til Mars vil kræve en ekstra indsats omkring afskærmningen af rumskibet. Men selv det bedste skjold vil ikke kunne skærme mod de mest skadelige strålingspartikler, konkluderer de.
Den sikreste måde at beskytte fremtidige Mars-astronauter vil kræve, at rejsetiden mellem Jorden og Mars bliver drastisk reduceret, siger forskerne.
Med den nuværende teknologi tager en rejse til Mars i omegnen af otte måneder.
En række private rumprojekter har til mål at sende mennesker til Mars inden for de næste 10 år.
LÆS OGSÅ på Videnskab.dk:





























