KORT NYT FRA UDLANDET:
Hvis du rykker stolen ud og står op i stedet for at sidde ned, er det ifølge et nyt studie forbundet med bedre blodsukkerniveau, lavere BMI og bedre kolesteroltal. Det skriver medpagetoday.com.
Studiet blev udført på 700 deltagere, som over syv dage fik overvåget, hvor hvor lang tid de bevægede sig, stod op og sad ned. Studiet viste, at det er vigtigt at rejse sig fra stolen, for selvom man kompenserer for at sidde stille i løbet af dagen ved at motionere bagefter, vil de, som er meget stillesiddende, på baggrund af det højere BMI og dårligere blodsukkerniveau og kolesteroltal opleve en højere risiko for at dø generelt.
»Kampen mod en stillesiddende adfærd kan ikke blive vundet på baggrund af udbredelsen af regelmæssig motion. En person som går i to timer, mens han er på arbejde, står op i fire øvrige timer og udfører daglig motion i endnu en time vil brænde flere kalorier end ved at jogge eller løbe i 60 minutter,« siger professor i medicin Fransisco Lopez-Jimenez, som ikke var en del af studiet, fra Mayo Clinic til medpagetoday.com.
Studiet er publiceret i European Heart Journal.
Læs også:
Du lever længere, hvis du står oprejst
Forskere: Du skal stå op i to timer dagligt
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
msc





























