KORT NYT FRA UDLANDET
Når regnen falder, er dråbernes hastighed bestemt af fysiske love. I hvert fald de fleste af dem. I 2009 fandt en gruppe forskere nogle regndråber, der opførte sig underligt: de faldt 10 gange hurtigere end de burde.
Men en gruppe forskere har måske fundet af, hvorfor nogle regndråber overskrider fysikkens hastighedsbegrænsing. Det skriver Live Science.
De små ’fartsyndere’ er regndråber på under én millimeter. Forskerne har studeret regndråberne med lasermåleudstyr, og opdaget, at de små dråber i virkeligheden kom fra større dråber, der er gået i stykker.
»De små dråber kommer fra en større regndråbe, der brister. Store regndråber falder med en højere hastighed, og når de bliver til en masse små dråber, vil de nye, mindre dråber bryde hastighedsbegrænsningen,« fortæller Alexander Konstinski til Live Science.
»Et andet bud er, at når så mange små dråber falder samlet, bliver luftmodstanden mindsket. Lidt ligesom man kender det fra cykelryttere, der kører på linie.«
Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters.
Læs også:
Sådan spreder duften af nyfalden regn sig
Bliver det regn, når svalerne flyver lavt?
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
josa





























