Udenlandske prostituerede ved godt, hvad der venter dem som sexarbejdere i europæiske gader, når de rejser hertil for at sælge sex. Det skriver DR Nyheder om en ny britisk undersøgelse fra London Metropolitan University.
Her har migrationsforskeren Nick May undersøgt sexarbejdernes forhold - baseret på 100 kvalitative interviews med prostituerede i London.
»Det er kun seks procent af kvinderne i vores undersøgelse, der mener at de er blevet tvunget eller direkte solgt til prostitutionsarbejde i London,« siger Nick May til DR Nyheder.
Langt de fleste af de udenlandske prostituerede i undersøgelsen siger dermed, at de selv har valgt at blive prostituerede.





























