11 store reformer under VK-regeringen i 00’erne, f.eks. politireformen, strukturreformen og kvalitetsreformen bliver i en ny bog, ”Reformanalyse”, vendt og drejet. Carsten Greve, der er professor ved Department of Business and Politics ved CBS, har i bogen undersøgt reformernes tilblivelse og virkning. Han konkluderer, at reformerne er blevet en del af en politisk proces, og at de kan bruges bedre.
"Hvis man vil være en toneangivende minister, arbejder man med reformer. Reformer er blevet den foretrukne måde at udtrykke sig på politisk. I stedet for at reagere på enkeltsager eller debattere enkeltstående lovforslag, så bruger politikerne reformer til at formulere en sammenhængende strategi. Tag f.eks. den aktuelle folkeskolereform, hvor målet er at gøre en god folkeskole bedre," siger professor Carsten Greve fra CBS .
Han vurderer, at reformerne har været en succes.
"Kvalitetsreformen satte kvaliteten i den offentlige service på dagsordenen og kanaliserede ressourcer til mere udvikling. Politireformen skabte en forandring i politiets organisation, og det var på høje tid, for politiets organisation havde ikke ændret sig siden 1938. Strukturreformens mål var at skabe en mere enkel og effektiv offentlige sektor og gøre den decentrale offentlige sektor robust nok til fremtidens udfordringer. De visioner er reformerne lykkedes med;" siger han.
Læs også på Videnskab.dk:
Forskere tvivler: Er den danske grundlov god nok?
