KORT NYT FRA UDLANDET:
Det er en rigtig dårlig nyhed, hver gang diagnosen Creutzfeldt-Jakobs bliver stillet. Hjernesygdommen er invaliderende og i sidste dødelig. Og diagnosticeringen har hidtil været smertefuld, fordi den har involveret en rygmarvsbiopsi.
Nu mener forskere dog, ifølge Sciencemag, at de har arbejdet sig frem til en metode, som både kan resultere i en tidligere og mere sikker, men også mere smertefri diagnosticering.
Forskerne førte et lille fiberoptisk apparat så langt på i næsen, at man rammer det sted, hvor hjernen afkoder duftstoffer.
På dette sted er det muligt for forskerne at indsamle såkaldte abnormale prioner, som kan afsløre, hvorvidt patienten har Creutzfeldt-Jakobs.
Forskningsresultatet er udkommet i det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.
Læs også:
Hjernens 'glædestof' gør pot-misbrugere angste
Forsker: Strøm i hjernen hjælper talblinde med at lære matematik
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp





























