Kinesisk malurt (Artemisia annua) er en af verdens vigtigste medicinplanter i kampen mod malaria og en række andre sygdomme og har været brugt i Kina i årtusinder. I begyndelsen af 1970’erne opdagede man, at et af plantens bioaktive stoffer artemisinin kan dræbe malariaparasitten. Forskere ved Aarhus Universitet undersøger metoder til at få planten til at producere mere af det bioaktive stof.
Produktion af kinesisk malurt med henblik på at udvinde artemisinin foregår kommercielt i stor stil. På verdensplan er kinesisk malurt den medicinske plante, der dyrkes på det største areal.
Planten indeholder dog kun små mængder af det bioaktive stof. Ved hjælp af planteforædling har man øget indholdet, men selv i de forædlede planter udgør artemisinin blot cirka en procent af tørstoffet.
»Artemisinin er et forsvarsstof, som kinesisk malurt producerer for at beskytte sig mod sine fjender. Vores hypotese var, at vi ved at stresse planten kunne få den til at producere mere af forsvarsstoffet,« siger ph.d.-studerende Anders Kjær fra Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
I et af forsøgene blev planterne sandblæst for at efterligne effekten af at blive ædt af et insekt. I et andet af holdene blev planterne stresset med salt og i andre forsøg blev de udsat for signalstoffer som brintoverilte og salicylsyre.
Stresspåvirkningen kunne få plantens øverste, nye blade til at producere en anelse mere artemisinin.
Bagsiden af medaljen var dog, at de nederste, ældre blade forsvarede planten mod stresspåvirkningen ved at fyre krudtet af. Blærerne på bladene bristede og en sky af artemisinin blev sendt ud i luften.
Resultatet var færre kirtler på bladene og mindre artemisinin tilbage i planten. Desto mere planten blev stresset, desto flere kirtler bristede, og desto mere artemisinin blev frigjort og opbrugt.
Anders Kjær fandt også, at det lader til, at den enkelte kirtel altid laver den samme mængde artemisinin og ikke kan lokkes til at lave mere. Øget stress på planten er altså tilsyneladende ikke vejen at følge for at øge produktionen af forsvarsstoffet artemisinin - tværtimod.
»En anden vej at gå, kunne være at give planten en skånebehandling, så så få kirtler som muligt brister,« foreslår Anders Kjær.
