Mysteriet om, hvordan de yderste pingviner i store klynger holder sig varme, er blevet afsløret af et internationalt forskerteam.
Kongepingviner overlever de rå, antarktiske vintre ved at forme tætpakkede klynger. Men forskere har længe overvejet, hvordan pingvinerne på ydersiden holder sig lige så lune, som pingvinerne i midten af klyngen.
Nu viser videooptagelser, at pingvinerne bevæger sig i næsten umærkbare bølger gennem gruppen, hvilket ændrer klyngens struktur drastisk over tid.





























