KORT NYT FRA UDLANDET:
Forskere fra University of Southampton i England har gennemgået en række studier, og vist, at mennesker med økonomisk gæld har større risiko for at have psykiske sygdomme, men de ved endnu ikke, hvad der forårsager hvad. Det skriver The Huffington Post.
Depression var i langt højere grad udbredt hos personer, der havde økonomisk gæld, end de personer, der ikke havde.
»Forskningen viser en stærk sammenhæng mellem økonomisk gæld og mental sundhed, men det er endnu svært at sige, hvad der er skyld i hvad,« siger Thomas Richardson, der er psykolog ved University of Southampton og har stået bag undersøgelsen.
Ifølge Thomas Richardson kan depression nemlig både forårsage økonomisk gæld – samt forværre den, hvis den er der i forvejen.
Studiet viste, at sandsynligheden for at have en psykisk sygdom er tre gange højere hos mennesker, der har økonomisk gæld, end hos mennesker med en rask økonomi.
Studiet er netop udgivet i tidsskriftet Clinical Psychology Review.
Læs også på Videnskab.dk:
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
Ams





























