KORT NYT FRA UDLANDET:
Lys fungerer som en naturlig kickstarter på vores hjerneaktivitet. Og nu viser ny forskning, at særligt orange lys bliver opfanget af det lysfølsomme pigmentstof i øjet melanopsin, hvilket sætter gang i hjernecellerne og gør os kvikkere. Det skriver NewScientist.
Forskeren Gilles Vandewalle fra University of Liege i Belgien og hans forskerhold gav 16 forsøgspersoner et 10 minutters skud af enten blåt eller range lys, mens forsøgsdeltagerne gennemgik en hukommelsestest i en hjernescanner. Bagefter fik forsøgspersonerne bind for øjnene i 70 minutter, inden de blev testet igen under en omgang grønt lys.
Det viste sig, at forsøgsdeltagere som først var blevet udsat for orange lys havde mere hjerneaktivitet, end dem der først var blevet udsat for blåt lys.
Forskningsresultatet er udkommet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS.
Læs også:
Forskere vil bekæmpe kræft med lys
Bliver lys virkelig reflekteret bedre af is end vand?
Lys kan både være bølger og partikler - på samme tid
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibs





























