KORT NYT FRA DANMARK:
Hofteproblemer kan være meget smertefulde og samtidig stærkt invaliderende, hvis man ikke får den nødvendige behandling.
Men et nyt hofteimplantat skal genskabe en funktionel bevægelsesgrad i patienternes hofteled, mindske deres smerter og forbedre deres hverdag. Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.
Firmaet HipCaPH skal netop nu til at teste en prototype af det nye implantat på mennesker.
Forsøget er en del af projektet Copenhagen Spin-outs, der skal hjælpe med til at starte flere biotek- og medicinalfirmaer på baggrund af dansk forskning.
Det nye implantat skal også mindske tiden på operationsbordet og behovet for efterfølgende behandling så meget, at det kan skære 70 procent af sundhedsudgifterne ved hofteoperationer.
Der vil dog gå flere år, før implantatet er klar til at blive tilbudt til danske patienter, der er til standardbehandling, står der i pressemeddelelsen fra Region Hovedstaden.
Læs også:
Patienter slider deres kunstige hofter op
Kugler i knoglerne skal forbedre kunstige knæ og hofter
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
on





























