Hvad nu hvis vi kunne være bedre forberedt på katastrofer, og måske endda komme dem i forkøbet? Det er, hvad et nyt netværk af europæiske forskere skal prøve på.
I takt med, at naturen i stigende grad demonstrerer sine kræfter, er der brug for mere viden om, hvordan vi kan være bedre forberedt på elementernes rasen. Derfor skal europæiske, sri lankanske, australske og canadiske forskere, i løbet af de næste tre år, undersøge europæiske byers evne til at håndtere forskellige katastrofesituationer.
Projektet, der kaldes ANDROID (Academic Network for Disaster Resilience to Optimise Educational Development), skal undersøge katastrofer med både humanistiske samfunds- og naturvidenskabelige briller.
»Det, som er nyt ved dette projekt er, at vi ikke blot ser på fx de fysiske rammer for et katastrofeberedskab – vi vil undersøge det fulde billede, lige fra almindelige menneskers reaktionsmønstre i katastrofesituationer, skyskraberes modstandsdygtighed, undergrundens sammensætning og alt derimellem«, som Irina Shklovski, fra IT-Universitetet i København, forklarer.
Efter at indsamlingen af data er overstået, bliver det forskernes fælles opgave at udarbejde en række regler og retningslinjer, som hjælper byerne til at blive mere modstandsdygtige.
Projektet er støttet med £800.000 af EU, og fra Danmark deltager forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), IT-Universitetet i København (ITU), og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Læs også Katastrofer: Bygninger dræber - ikke jordskælv, Australien-katastrofe forværres af elendig byplanlægning
