Nødhjælpsorganisationer, myndigheder, medier og politikere skal klædes bedre på til at håndtere fremtidens katastrofer. Det skal et nyt center på Københavns Universitet og CBS nu sørge for, Det skriver Københavns universitet i en pressemeddelelse.
Ved at samle eksperter på tværs af discipliner i et Disaster situation room vil COPE, Copenhagen Center for Disaster Research, bringe den nyeste viden fra forskningsverden ud til samfundet både før, under og efter katastrofen rammer.
Kaotisk katastrofehåndtering er spild af ressoucer
Da tsunamien i juledagene 2004 rullede ødelæggende ind over store dele af Asien og dræbte over 200.000 mennesker, tiltrak katastrofen i løbet af kort tid nødhjælpsorganisationer fra hele verden og internationale mediers opmærksomhed. Men selvom viljen til at hjælpe var stor, blev resultatet mange steder en kaotisk håndtering af katastrofen. Der manglede koordination, samarbejde mellem forskellige discipliner og grundig viden om samfundsforholdene i de ramte områder. Forvirringen inspirerede en gruppe forskere og praktikere til at oprette masteruddannelsen Master of Disaster Management på Københavns Universitet og nu følger COPE, Copenhagen Center for Disaster Research, skriver universitetet i sin pressemeddelelse.
»I årevis har vi vidst, at katastrofehåndtering kræver hænder fra mange forskellige typer discipliner. Men vi har også set, hvor svært det er at bringe professioner sammen. Det samme gælder forskningen i katastrofehåndtering, som har været meget opdelt i fag. For første gang samler vi nu eksperter fra mange forskellige discipliner, fra sundhed og antropologi til litteraturvidenskab, jura og økonomi. Med hoveder, der tænker vidt forskelligt, tror vi på, at vi kan pirke til og forbedre den konventionelle måde at håndtere nødhjælp og forstå katastrofer«, fortæller centerleder Peter Kjær Mackie Jensen.
Cocktail af akademiske fag og praksis giver den bedste hjælp
COPE er et samarbejde mellem CBS, Copenhagen Business School og Københavns Universitet, men trækker også på ekspertiser uden for den akademiske verden, blandt andet fra Beredskabsstyrelsen, der indgår i centrets Advisory Board og planlægger et ph.d.-forløb i risikoopfattelse og risikohåndtering i komplekse systemer.
»Verden er mere kompleks og ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Vores infrastruktur er tæt sammenvævet, og hastigheden i udvekslingen af informationer er høj. Det giver en masse nye muligheder for at udvikle vores samfund til gavn for os alle. Men det komplekse samfund kan også medføre flere og større ulykker og katastrofer, som kan opstå og udvikle sig mere uforudsigeligt og uregelmæssigt end tidligere«, forklarer Henning Thiesen, der er direktør i Beredskabsstyrelsen og pointerer:
»Vi skal forberede os på det, vi kender og forventer. Men vi skal også forberede os på det uvarslede, og det er derfor vi har brug for forskning i beredskabsplanlægning, krisestyring og katastrofehåndtering.«
Ryk rutinerne og sæt medierne tilbage på sporet
Ved at etablere et praktisk ’Disaster Situation Room’, skal forskere og praktikere fysisk sidde sammen og kunne rådgive på kort og langt sigt. Ifølge Københavns universitet er af målene er at bidrage til nyhedsformidlingen af katastrofer:
»Mediernes dækning af katastrofer har enorm betydning for udfaldet. Ofte kan medierne være med til at piske en stemning op, som der kan være mange parter, der har en interesse i, men som måske skader de ramte i katastrofeområdet. Som analysecenter kan vi måske være med til at sætte katastrofen i perspektiv«, fortæller Peter Kjær Mackie Jensen og nævner som eksempel, at der i forbindelse med jordskælvet på Haiti blev brugt mange penge på at grave overlevende ud af murbrokkerne, fordi det var gode mediebilleder. Imens flere tusinde døde af infektioner i byens gader.
Centret håber også på at kunne inspirere nødhjælpsorganisationer og beslutningstagere, når det gælder genopbygning, forebyggelse og forberedelse af katastrofehåndtering.
Det kan for eksempel være en god ide at lave en dybdegående sundhedsanalyse af et område, der tager højde for lokalbefolkningens religion, og som har betydning for, hvordan der skal arbejdes med vand og sanitet. Der kan være magtforhold og sundhedsforhold i et samfund, som spænder ben for at bruge midler, som plejer at virke, fortæller Peter Kjær Mackie Jensen og uddyber:
»For eksempel i Pakistan i 2010, hvor nødhjælpsarbejdere efter en større oversvømmelse rutinemæssigt uddelte proteinholdige kiks med højt sukkerindhold blandt en befolkningsgruppe med mange diabetikere, hvis sygdom gjorde, at kiksene blev decideret sundhedsskadelige«
Forskningscenter samler på viden
COPE skal fungere som en stor brainstormenhed, et analysecenter der bringer forskernes observationer direkte ud i samfundet. Men det skal også gå den anden vej:
»Ved at følge nødhjælpsarbejdet tæt, mediernes dækning og de samfundsmæssige dagsordener, der spiller ind får vi konstant input til vores forskning. Det er en gensidig udveksling, som kan gøre os klogere og mere kompetente til at levere de skæve og afgørende input, også når katastrofen ikke længere rydder avisernes forside« slutter Peter Kjær Mackie Jensen.
