Et nyt antibiotikum, der virker mod stafylokokker og miltbrand er blevet fundet i mikrober i havet, skriver BBC news.
Det nye antibiotikum, kaldet anthracimycin, virker blandt andet mod MRSA, der er en resistent udgave af stafylokokker. Det blev fundet af et amerikansk forskerhold ud for Californias kyst i USA.
Det er et stort problem for mennesker verden over, at bakterier udvikler resistens over for den nuværende antibiotika, og derfor er forskerne glade for at have opdaget anthracimycin.
»Det vigtigste ved vores arbejde er, at anthracimycin har en ny og helt unik kemisk struktur. Opdagelsen af helt nye kemiske forbindelser er sjælden. Denne opdagelse tilføjer til de mange tidligere opdagelser, som viser at marine bakterier er genetisk og kemisk unikke,« siger William Fenical, der har ledet det amerikanske forskerhold, til BBC News.
Opdagelsen af det nye antibiotikum viser, at havet kan indeholde mange nye materialer og forbindelser, som vi endnu ikke har opdaget.
Læs også på Videnskab.dk:





























