Biometri er den samlede betegnelse for en række teknikker til identifikation og genkendelse af personer ved hjælp af unikke biologiske kendetegn hos personerne.
De biometriske teknikker bygger for eksempel på elektronisk genkendelse af ansigt, øjne (iris), fingre (fingeraftryk), stemme, hænder, vener og gangart. Og biometrisk teknologi anvendes i stigende omfang til personidentifikation i forbindelse med adgangs- og sikringssystemer.
Men i en ny rapport udgivet af DIIS stiller projektforsker Katja Lindskov Jakobsen spørgsmålet, hvad biometrisk teknologi har betydet for vores måde at tænke og praktisere sikkerhed - og i hvilken forstand brugen af biometrisk teknologi har øget vores sikkerhed.
Rapporten giver et overblik over den biometriske teknologis tekniske og politiske løfter og begrænsninger.
Særligt påpeger Katja Lindskov Jakobsen, at selvom biometri anvendes som sikkerhedsteknologi i stadigt flere sammenhænge - f.eks. også i forbindelse med bekæmpelse af pirateri - må dette ikke få os til at glemme, at biometrien stadig på mange måder er en fejlbarlig teknologi.
Hvis man ikke anerkender den biometriske teknologis begrænsninger, f.eks. i forhold til den statistiske usikkerhed ved teknologiens svar på, hvem der udgør en ’farlig’ personlighed, kan dette medføre nye former for usikkerhed.
Derfor kan det være farligt blindt at sætte sin lid til biometri, som nøglen til bedre sikkerhed.
Læs også: Biometri har begrænset anti-terroreffekt
