En ny metode forbedrer fødselsraten med over 50 procent for kvinder, som bliver befrugtet ved hjælp af kunstig befrugtning, skriver Forskning.no
I en behandling med kunstig befrugtning bliver det lille embryo, dvs. fosteret i dets tidligste fase, overvåget for at se, om der viser sig at være kromosom-afvigelser. Hvis der er det, kan det resultere i abort, eller at et barn bliver født med kromosomfejl.
Da lægerne gerne vil undgå det, så tager de hver dag to billeder af de befrugtede æg for at holde øje med deres udvikling.
Den nye metode går ud på, at lægerne i stedet interval-fotograferer (time lapse fotografering) de befrugtede æg. Det vil sige, at æggene blev fotograferet langt hyppigere, og at lægerne kan følge æggets udvikling i detaljer.
Med den nye metode kan lægerne således følge komplekse celledelings-mønstre, og det er blevet muligt at analysere cellebevægelserne.
Et studie publiceret i Reproductive BioMedicine Online viser, at den nye metode har resulteret i at fødselsraten blev forbedret med 56 procent.
Læs også: Frosne æg giver livskraftige babyer





























