Kræftpakkerne - det nationale pakkeforløb for kræftpatienter, som blev indført i 2008 for at effektivisere udredning og behandling af patienter med begrundet mistanke om kræft - har ikke kun afkortet ventetiderne fra besøget hos egen læge til behandling. De har også forbedret den måde, patienter og praktiserende læge oplever forløbet på.
Det viser et nyt ph.d.-forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, skriver universitet.
Projektet har undersøgt kræftpakkernes effekt i Region Midtjylland og Region Syddanmark.
»Pakkeforløbet har haft en klar, positiv effekt, og projektet viser desuden, at Vejle Sygehus, som i sin tid indførte konceptet, klarer sig bedst,« siger ph.d.-studerende Mette Bach Larsen fra Aarhus Universitet.
Mette Bach Larsen har bl.a. set på, hvordan ventetiden har udviklet sig dels for patienter, hvis egen læge har tolket symptomerne som såkaldte alarm-symptomer, og patienter med mere diffuse symptomer.
»Nu kender vi mere til ventetiden for begge grupper - den første har kortere ventetid internt i sygehus-forløbet, end den anden. Desuden ved vi nu, hvordan både patienter og praktiserende læger opfatter forløbet – og det er klart bedre efter indførelsen af kræftpakkerne,« siger hun.
Læs også: Minimal effekt efter 12 år med ny teknologi til kræftbehandling
