I dag behandles den første patient i Skandinavien med en ny teknik kaldet adaptiv strålebehandling. Patienten er en mand på 75 år, som er i behandling for blærekræft. Med den nye teknik er det muligt at tilpasse hans daglige strålebehandlinger efter kræftknudens aktuelle form og placering.
Ofte er det nemlig et problem ved strålebehandling, at kræftknuder ændrer form og position. Specielt ved blærekræft, da blæren ændrer form alt efter hvor fyldt den er. Derfor er man nødt til at lægge en stor sikkerhedsmargin til ved strålebehandling for at være sikker på at ramme det syge væv. Men med adaptiv strålebehandling kan man ramme mere præcist og derved bliver strålebehandlingerne mere skånsomme.
»Jeg er overbevist om, at denne form for strålebehandling er mere skånsom end vores hidtidige behandlinger, og det vil komme mange patienter til gode,« siger Ludvig Muren, professor i medicinsk fysik på Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
»Vores mål er at sikre størst mulig helbredelse med færrest mulige bivirkninger. Den grundlæggende udfordring i strålebehandling er at ramme kræftknuden med høj præcision og høj stråledosis, samtidigt med at de raske organer skånes. Adaptiv strålebehandling giver os muligheden for at skåne de raske organområder.«
Adaptiv strålebehandling indføres først til patienter med blærekræft, hvor forskerne forventer, at det strålebehandlede område kan reduceres med 30-40 procent. Samtidig forventes det, at metoden vil føre til markant færre bivirkninger.
Patienter, der får den nye form for strålebehandling, indgår i et forsøg, som ledes af hospitalsfysiker Anne Vestergaard.
Senere vil adaptiv strålebehandling blive indført i behandlingen af andre former for kræft, bl.a. livmoderhalskræft.
Læs også på Videnskab.dk:
Blærekræft kan afsløres med urinprøve
Blærekræft kan afsløres med urinprøve
