KORT NYT FRA UDLANDET:
Det blev Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPWC), som løb afsted med Nobels fredspris i 2013, skriver blandt andre politiken.dk og dr.dk.
Mange havde gættet på, at det ville blive den unge Malala Yousafzai, som ville få prisen her i 2013. Men det blev altså den mellemstatslige organisation mod kemiske våben, som løb afsted med den i år.
Formanden for Nobelkomiteen Thorbjørn Jagland fremlagde argumentationen for at vælge OPWC sådan:
»Konventionen (mod kemiske våben, red.) og OPCW's arbejde har gjort brugen af kemiske våben til et tabu under international lov«, sagde han fra talerstolen, ifølge politiken.dk.
OPWC’s arbejde for fred er højaktuelt, da dens våbeninspektører i øjeblikket er sendt ind i Syrien for at destruere præsident Bashar al-Assads kemiske våbenlagre.
Syrien har også taget skridt imod at underskrive konventionen mod kemiske våben.
Læs også:
Higgs-partiklens fædre får Nobelprisen i fysik
Nobelprisen i litteratur går til ’kedelig’ canadisk novelleforfatter
Dansk kemiker stolt af Nobels fredspris
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp





























