KORT NYT FRA UDLANDET:
Det videnskabelige tidsskrift Nature åbner nu op for gratis online-læsning af alle videnskabelige artikler.
Dermed får alle, som har adgang til internet og en computerskærm, mulighed for at læse forskningsartiklerne i et af verdens mest prestigefyldte videnskabelige tidsskrifter.
Ifølge Nature News bliver det imidlertid ikke muligt at downloade, kopiere eller printe artiklerne - hvis man vil andet end at dele eller læse artiklen online, må man fortsat hoste op med penge.
Det nye initiativ gælder også 48 andre videnskabelige tidsskrifter under Nature Publishing Group – herunder Nature Physics, Nature Medicin og Nature Genetics.
Den gratis onlinelæsning af artiklerne vil ske gennem et særligt program – Readcube – som firmaet Macmillan (der udgiver Nature) har en stor investering i. Dermed kan det gratis initiativ måske vise sig at give økonomisk gevinst for Natures udgiver Macmillan i form af »et boost« til programmet Readcube, skriver Nature News.
En talsmand for Macmillian udtaler, at det nye initiativ blandt andet er et opgør med skjult og ulovlig deling af de videnskabelig artikler.
Læs også:
Nature og Science taber terræn til mindre tidsskrifter
Tidsskrifter vil ikke trykke tværvidenskab
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb





























